Så du ham min lille Dreng
med den lyse krøllede Lok?
Så jeg på ham længe,
jeg så dog aldrig nok!
Ak så tom, så tom,
så tom står nu hans lille Vugge,
mens mit stakkels Bryst
er fuldt af Sorg og dybe Sukke.
Milde Jesus, du var hård,
da du tog ham bag Stjernerne små!
Trængte du til Engle?
ak Jorden har så få!
Gav du ham et Vingepar
og Himlens lyse Glæde?
Hjælp da mig, som Ingen har,
o hjælp mig til at græde!
Heb je hem gezien, mijn kleine vent
met zijn blonde krullende haren?
Ik keek onophoudelijk naar hem,
ik kon niet ophouden met staren!
Ach zo leeg, zo leeg,
zo leeg is nu zijn kleine bed,
terwijl zich in mijn arme hart
verdriet en zuchten hebben vastgezet.
[ . . . ]
De volledige tekst kunt u per email opvragen.
Klik hier voor de voorwaarden.