Min hvide svane
du stumme, du stille,
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.
Angst beskyttende
alfen, som sover,
altid lyttende
gled du henover.
Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne,
ja da, da lød det!
I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden;
du var dog en svane!
Mijn witte zwaan
jij stomme, jij stille
in jouw stem brille,
glans noch argwaan.
Zorgzaam en beducht
de nimf toegewijd,
scherp op elk gerucht
je over het water glijdt.
[ . . . ]
De volledige tekst kunt u per email opvragen.
Klik hier voor de voorwaarden.