Hør mig, I kølige Hjærter i Nord,
I, som vil Fryd i Forsagelsen finde:
I går iblinde, I går iblinde,
vil plukke Roser, hvor Roser ej gror.
Årene rinde,
Kræfterne svinde,
hvor er vel Sneen, som faldt ifjor?
Ej I det tabte tilbage vinde,
Læg jer paa Sinde
da mine Ord:
Favne hende,
som helt gav sig hen,
hende, hvem helt
du dig gav igen,
favne hende
med al den Ild,
al den Livets
luende Længsel,
som i dit bakende Hjerte bor,
det er den største -
nej mere end det!
det er den eneste
virkelig store
Lykke på Jord.
Hoor mij, koude harten van het noorden,
u die vreugde zoekt en afwijzing vindt:
U gaat als blinden, u gaat als blinden,
u wilt rozen plukken waar geen rozen groeien.
De jaren gaan voorbij,
de krachten nemen af,
waar is de sneeuw van vorig jaar?
[ . . . ]
De volledige tekst kunt u per email opvragen.
Klik hier voor de voorwaarden.