Jeg havde betalt, hvad jeg skyldte, dækket Glæde med Sorg,
Blodige Renter havde jeg svaret af, hvad jeg tog på Borg.
Jeg havde lidt så meget og led nu ikke mer,
Mit Hjærte nød den samme Fred som den Døde i Gravens Ler.
Hvi blev jeg ikke dernede? Hvi kaldte du mig af Grav?
Tusindfold Pine jeg prøved for hver en Glæde du gav,
Syge så er mine Tanker, fredløse hvert et Sted,
Hvad skulde jeg dog med Livet, når Lykken ej fulgte med?
Jeg lever et Liv i Længsel, i Længsel og sugende Savn,
Lykke, Lykke længes jeg efter, Lykke og Fred i din Favn.
Men aldrig ender min Trængsel, aldrig blir du min Brud
Jeg lever et Liv i Længsel, jeg holder det ikke ud!
Ik heb betaald wat ik schuldig was, bedekte vreugde met verdriet,
ik betaalde gedwee de woekerrente af, over wat ik had geleend.
Ik heb zoveel geleden, en ik lijd niet meer,
mijn hart geniet dezelfde vrede als de doden in een graf van klei.
[ . . . ]
De volledige tekst kunt u per email opvragen.
Klik hier voor de voorwaarden.
Webontwerp en vertalingen: Bert Nieuwenhuize © (tenzij anders vermeld) Geen publicatie of gebruik zonder toestemming.
xx
Neem contact op via de link bovenaan de pagina's. Vermeld waarvoor u de tekst wilt gebruiken, deze zal u dan per ommegaande worden toegestuurd.
Bij publicatie dient u naam en bron te vermelden. Publicatie voor commerciële doeleinden is niet toegestaan.
